Min kærlighed til mode startede allerede i en tidlig alder. Derfor startede jeg på et ungdomsskolehold for sy og design som 13-årig, hvor den lille designerdrøm så småt begyndte.
Som 20-årig begyndte min rejse som designer for alvor, da jeg påbegyndte min professionsbachelor i tekstildesign, håndværk og formidling på Københavns Professionshøjskole i 2016.
Både under og efter uddannelsen lærte jeg mere om håndværket, da jeg var i praktik som syerske og stylist hos kjoledesignerne, Jesper Høvring og Julie Sigaard Graff.
I løbet af de seneste år har jeg dedikeret meget af min tid på at opbygge mit brand og designe tøj til veninder og familie. Jeg har designet både selskabskjoler, hverdagstøj og brudekjoler, hvilket mit brand også består af.
Som designer går jeg meget op i din komfort og at skabe tøj, som sidder godt og behageligt på netop din krop. Mine designs er inspireret af en moderniseret 70'er og 80'er stil, og jeg holder af at arbejde med smukke farver og unikke print. Mit mål er at skabe unik mode, som er tidsløst for dig som kunde. Det gælder både alt fra et pænt sæt, du kan bruge til flere lejligheder, en brudekjole du for evigt vil have som et kært minde, eller blot noget nyt tøj til hverdagen.
Hvis du mangler alt fra en brudekjole, konfirmationskjole til hverdagstøj og et pænt sæt, så kontakt mig endelig på e-mail eller på Instagram, og vi kan holde et uforpligtende møde om dine ønsker.